TeleportMe
Stacks Image 1203
Stacks Image 1170


Ellen's Badepension



Historien om Ellen´s Badepension opstod i 2012, hvor vi overtog huset efter Ellen og Peter, som var Julies forældre.

Ellen og Peter var to skønne og gæstfrie mennesker og deres hus var et samlingspunkt for mange mennesker, som kom fra nær og fjern.
De elskede at have liv omkring sig og tog med glæde imod deres gæster.

Med Ellens Badepension ønsker vi at videreføre den glade og gæstfrie stemning, så også andre får mulighed for at opleve livet og den dejlige natur i Skagen.

Gennem 20 år er vores familie hver sommer kommet til Skagen og har tilbragt mange skønne og uforglemmelige stunder her.
Vores familie er Nils og Julie og vores dejlige børn, Nanna på 10 år og Frederik på 15 år samt hunden Luna.

Vi har brugt alle vores ferier i de sidste to år på at sætte huset i stand, så vi kan byder vores gæster velkommen i lyse og rare værelser.
Der er i alt tre værelser og de ligger på husets 1. sal.


Vi glæder os til at byde dig velkommen i Ellen's Badepension

Klik for at læse om vore værelser her...
  • VÆRELSERNE

    Open or Close


    VÆRELSE 1


    - er et dejligt nyrenoveret gavlværelse, beliggende mod nordøst, og med fin udsigt mod heden, havet, klitter og Det Grå Fyr ud mod Grenen.

    Dette værelse er ikke med dobbeltseng, men til gengæld 2 dejlige enkeltsenge placeret i hver ende af rummet.

    Oprindeligt var værelset udstyret med alkovesenge, hvilke skabte en særlig hyggelig stemning, og da vi renoverede værelset, forsøgte vi at genskabe den samme stemning.

    På værelset er der fjernsyn.

    Pris: kr. 625,-
    For 2 personer, med 2 separate senge


    VÆRELSE 2


    - er et skønt nyrenoveret og lyst værelse med perfekt panoramaudsigt til Det Hvide Fyr, heden og havet.

    Det er beliggende mod sydøst.

    Værelset har dobbeltseng og er meget lyst og hyggeligt indrettet i rigtig sommerhusstemning.

    Værelset har fjernsyn.

    Pris: kr. 625,-
    For 2 personer med dobbeltseng


    VÆRELSE 3

    - er det største værelse, hvilket også giver mulighed for at lave en ekstra opredning.

    Det er et dejligt stort og lyst rum, med mulighed for at nyde den samme skønne udsigt som på værelse 2; mod Det Hvide Fyr, heden og havet ud af det ene vindue.
    Dermed er det ene vindue vendt mod sydøst, hvor det andet er vendt mod syd, med udsigt over husets have og mod byen.

    Værelset har en meget stor dobbeltseng, som man også kan trække fra hinanden.

    Værelset har fjernsyn.

    Pris: kr. 625,-
    For 2 personer med dobbeltseng
    Ekstra opredning: kr. 200,-

Stacks Image 1162

PRAKTISKE OPLYSNINGER
- og alt det med småt...

  • ANKOMST / AFREJSE

    Open or Close
    På ankomstdagen er værelset ledigt fra kl. 15.00, og skal på afrejsedagen forlades senest kl. 11.00.
    Der er naturligvis mulighed for at stille baggagen, og gå en tur i byen eller ud i den skønne natur, hvis man ankommer før kl. 15.00.
    Hvis værelset ikke forudgående har været udlejet, kan man efter aftale får adgang tidligere.
  • RYGNING

    Open or Close
    Det er ikke tilladt at ryge på værelserne.
    Til gengæld er man meget velkommen til at ryge ude i haven, hvor der også forefindes askebægre til formålet.
  • BØRN

    Open or Close
    På Ellen's Badepension kan man indlogere sig fra man er 9 år gammel.
    Vi har et Værelse hvor der - mod betaling - er mulighed for 1 ekstra opredning.
  • KÆLEDYR

    Open or Close
    Det er ikke muligt at medbringe kæledyr på ferieopholdet hos os.
    Tilgengæld findes der allerede en stor, dejlig og godmodig hund som hedder Luna,
    og som meget gerne vil snakke og kæle hvis man har lyst til det.
  • PARKERING

    Open or Close
    Der er gode parkeringsmuligheder på Fyrbrovej, som huset ligger på hjørnet af.
    Til gengæld er det ikke muligt at parkere på Fyrvej.

  • KØKKEN / MADLAVNING

    Open or Close
    Hos os er der ikke køkken, og ikke mulighed for at lave mad.
    På gangen er der mulighed for at lave nescafé og te ad libitum,
    og der er et lille køleskab, altid med frisk vand, som man deler med de andre gæster.
    Der er vand - og vinglas og proptrækker.

  • TV

    Open or Close
    Der er mulighed at se tv på værelserne.
  • INTERNET

    Open or Close
    Der er ikke internetadgang.
  • CYKLER

    Open or Close
    Hos os er det muligt at leje nyrenoverede cykler, af ældre dato, til meget fornuftige priser.
    Se priser længere nede


  • HÅNDKLÆDER / LINNED

    Open or Close
    Når du er gæst hos os, kommer du til en frisk og dejlig nyopredt seng.
    På værelset er der også et badehåndklæde pr. gæst.
    Alt er inkluderet i prisen.

  • RENGØRING

    Open or Close
    På Ellen`s Badepension, flytter du altid ind på et nyrengjort værelse.
    Badeværelse og andre fællesarealer bliver rengjort dagligt, om formiddagen
  • EKSTRA OPREDNING

    Open or Close
    På det ene af vores værelser, har vi mod betaling, mulighed for at lave én ekstra opredning. Se priser længere nede.
  • BRUNCH

    Open or Close
    Hver morgen spredes den lækreste duft i huset. Det er, fordi vi bager frisk brød hver morgen, til de af vores gæster, som mod ekstrabetaling (tjek priser) ønsker at bestille vores meget lækre brunchbakke.
    En fryd for sanserne i form af mange lækkerier:

    - Varierende friskbagt brød, både rugbrød og hvidt brød
    - Blødkogt æg
    - Lidt sødt til ganen
    - Varierende frugter, bær og grønt
    - Hjemmelavet syltetøj
    - Forskellige typer ost
    - Lækre skinker og pølser
    - Frisk appelsinjuice
    - Kaffe / te ad libitum.

    Vi udleverer med stor glæde en ”doggybag”, hvis man ønsker at lave sig f.eks. en sandwich af eventuelle rester fra sin bakke.
    Under alle omstændigheder er der rigeligt mad at blive mæt af.

    Brunchen, som enten kan nydes på værelset eller i haven, serveres mellem kl. 8.00 og 9.15.
    Hvis man ønsker at bestille brunch, vil vi gerne vide det dagen før inden kl. 12.00. På ankomstdagen dog ved ankomst.

    Pris: kr. 80,- per person.
  • OPHOLDETS VARIGHED

    Open or Close
    Du vælger naturligvis frit, hvor længe du ønsker at bo hos os, men du betaler
    for minimum 2 overnatninger.

  • TOILET / BADEFORHOLD

    Open or Close
    Alle gæster deler et nyrenoveret toilet/bade værelse, som ligger i stueetagen. Her har hvert værelse sin egen hylde, hvis man ønsker at opbevare sine toiletartikler på badeværelset.

  • UDEFORHOLD / HAVE

    Open or Close
    Der er mulighed for at nyde sol og udsigten til hede i en syd/øst vendt hyggelig lille forhave / terrasse, som er forbeholdt vores gæster.
    Her kan man nyde duften af hav og strandroser og hvis vejret tillader det, er der mulighed for at spise sin brunch alene eller sammen med de andre gæster.

  • BADEMULIGHEDER

    Open or Close
    Vi har den perfekte beliggenhed i forhold til mange ting - ikke mindst Sønderstrand.
    Man kan i løbet af 4 min. stå med fødderne i vandkanten. Stranden er bred og forholdene er fine, med bl.a. toilet.
    Foruden at stranden er perfekt til badning og solbadning, kan man også nyde udsigten til havnen på den ene side og Grenen på den anden side og ikke mindst Vippefyret, som nærmest ligger på stranden, og som i øvrigt er et godt udsigtspunkt.
    Man kan gå en dejlig tur langs stranden helt ud til Grenen, som vil tage omkring 30 min.
    Hvis man ønsker at bade i Vesterhavet, ligger Nordstranden ca. 2,5 km. fra huset.
  • AFSTANDE

    Open or Close
    Skagen er en dejlig by, som man uden problemer kan klare til fods.
    Hvis man vil bevæge sig lidt længere ud i den helt specielle og smukke natur, er det en fordel med bil eller cykel.
    Du har bl.a. mulighed for at leje en cykel hos os.
    Ellen´s Badepension ligger i de dejligste omgivelser, på vej til Grenen.
    Her kan du få et overblik over afstandene fra huset:

    Sønderstrand: ca. 200 m.
    Nordstrand: ca. 2,5 km.
    Centrum: ca 1 km.
    Grenen p-plads: ca 2 km.
    Indkøbsmuligheder: ca 500 m.
  • PRISER / BETALING

    Open or Close
    Pris for en overnatning på Ellen´s Badepension er følgende:

    Værelse 1: Kr 625,-
    For 2 personer med 2 separate senge

    Værelse 2: kr 625,-
    For 2 personer med dobbeltseng:

    Værelse 3: kr 625,-
    For 2 personer med dobbeltseng:

    Ekstra opredning: kr 200,-
    (kun muligt på værelse 3):

    Brunch pr. person: kr 90,-

    Cykel med kurv pr. dag: kr 50,-


    Du skal ikke betale depositum, når du reserverer et ophold hos os.
    Til gengæld forventer vi, at du i god tid afbestiller, hvis du af en eller anden grund ikke kan komme alligevel.

    Vedr. betaling, afregnes der kontant ved afrejsen i dansk valuta.